Matcha latte tea

MATCHA TE – NÆRENDE HELT NED PÅ CELLEPLAN!

Jeg er så vild med denne lækre te! Ikke alene smager den fantastisk – den er også virkelig smuk og den tilfører mine hektiske dage et afslappende meditativt ritual. At brygge denne te er noget helt andet end at håndterer et te-brev. Det kræver en lille smule mere, men jeg tør godt love, at den ekstra kærlighed og tid giver dig meget mere!

Hvorfor er denne te så populær? Matcha te er ikke “bare” en grøn te. Matcha te er udvundet af spæde unge hele teblade fra Japan. Her bliver de plukket og malet til pulver, hvilket altså er grunden til, at du ikke finder ren matcha te i et tebrev, som du kender det. Når du drikker matcha te, indtager du altså indholdet af hele bladet og ikke kun te-vandet og dermed kun dele af næringstofferne.

Matcha

Fantastisk smuk farve! Teen indeholder masser af antioxidanter, aminosyrer og clorofyl, hvilket er grunden til den smukke grønne farve. Én af aminosyrene der findes i matcha te, er L-theanine, der er kendt for dens beroligende effekt på krop og sind, hvilket er en af grundene til at de gamle munke drikker en kop te før meditation. Den lille mængde af koffein hjælper dem til at holde fokus under meditationen. Theanine får serotonin-, dopamin-, GABA-, og glycine-niveauerne i hjernen til at stige, hvilket kan være årsagen til effekten af teen. Hvis du går med tankerne om at skære ned på dit kaffe (over)forbrug, kan du altså med stor fordel, bytte kaffen ud med denne lækre drik.

Hvordan brygger man en kop matcha te latte? 

Pulveret er meget følsom overfor lys og varme og kommer derfor oftest i en foliepose. For at bevare næringstofferne er det vigtigt, at pulveret ikke udsættes for sollys eller høje temperaturer.

Her er alt du skal bruge når du skal brygge en kop matcha te på den gamle traditionelle måde:

  • Matcha pulver
  • Bambus piskeris
  • Lille skål / stor kop
  • 1 dl varmt vand (max 70 grader varmt)
  • Fuldfed økologisk kokosmælk
  • Lidt  honning (hvis du synes)

Fremgangsmetode

Tag din lille skål (evt. forvarmet) og kom 1 tsk. matcha pulver i. Kom 1 dl max 70 grader varmt vand ned til teen og pisk med dit bambus piskeris. Hvis ikke du har sådan et, så kan det altså fint lade sig gøre med et almindeligt piskeris! Kør til sidst piskeriset i overfladen, for at minimerer luftboblerne. Kom nu din varme økologiske kokosmælk ned i teen – sådan som du kan lide det. Du kan evt. bruge en mælkeskummer, men det er ikke nødvendigt. Kom til sidst en lille smule honning i, hvis du gerne vil have din te lidt sødere. Nu er din te klar til at hælde i din yndlingskop.Matcha

Du kan varierer din te fuldstændig som du gerne vil have den. Prøv  fx med varm mandelmælk og 1 tsk. kokosolie. Du kan også bruge din matcha pulver i madlavningen. Fx i chiagrød, kagedej, is, smoothie etc.

Har du en yndlings matcha opskrift? Så vil jeg SÅ gerne prøve den! Del dine erfaringer nedenfor eller på #moonmica

Tilføj en Kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*