Glutenfrit robrød

Hvis du undgår gluten i din kost, så har du med garanti prøvet et mega tørt og pap-agtigt købebrød, som virkelig ikke er særlig indbydende og lækkert! Selv de brød der kan købes ved bageren er nogle gange lidt tvivlsomme. Men at bage glutenfrit og uden gær er virkelig en kunst. Derfor deler jeg denne opskrift med dig der gerne vil have et vildt lækkert hjemmebagt robrød.

Det har en sprød skorpe og en svampet indre og smager fantastisk i madpakken, som ristet robrød eller på grillen som tilbehør med en god urte-smør.

Det kan føles som mange forskellige ingredienser, men det er udelukkende for at få den rigtige tekstur og smag. Hvis du synes det virker dyrt, så prøv at regne ud hvad du normalt bruger på glutenfrit brød. Der er penge at spare!

GLUTENFRIT ROBRØD

1 helt glutenfrit robrød

Ingredienser

  • 85 g. hel boghvede
  • 85 g. boghvedegryn
  • 85 g. boghvedemel (eller kikærtemel)
  • 85. g. glutenfri havregryn
  • 85 g. græskarkerner
  • 85 g. quinoamel (eller fuldkornsmajs/fuldkornsrismel)
  • 85 g. sesamfrø
  • 7 dl vand
  • 2 spsk. bageHUSK
  • 1,5 tsk. salt
  • [VALGFRIT] 1 spsk. flydende fibersirup (for farve og smag)

Directions

  1. Tænd ovnen på 225 grader varmluft
  2. Bland alle tørre ingredienser sammen
  3. Rør resten af ingredienserne i med en ske til en klæg masse
  4. Lad dejen hvile 5-10 minutter
  5. Rør igen og kom dejen op i en brødform beklædt med bagepapir
  6. Drys evt. med birkes eller sesam
  7. Bag først brødet i 10 minutter ved 225 grader
  8. Skru ovnen ned på 160 grader og bag brødet videre i 2 timer og 15 minutter

Voilá og du har et perfekt bagt glutenfrit robrød! Brødet smager fantastisk lunt eller ristet og kan skiveskæres og smides i fryseren, så du altid er forberedt.

Robrødet er herhjemme både et hit hos voksne og børn, og gæster der ikke normalt lever glutenfrit har rost brødet til skyerne!

TIP: Hvis du ønsker et robrød med færre hele kerner, kan du blot køre ingredienserne i en kaffekværn.

God fornøjelse med dette lækre brød.

Tilføj en Kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*